Velkommen til Birthe Gunhild Friis verden

Du er her:  Hjem > Societas Birgitta-Europa (SBE)

Societas Birgitta Europa (SBE)

Societas Birgitta-Europa arbejder med at udbrede kendskabet til Birgitta af Vadstena. Foreningen er økumenisk, et samarbejde mellem alle kristne grene. Jeg er medlem af foreningen, og det fantastiske Birgitta Atlas kan vi takke SBE for. Jeg er vice-præsident i foreningen og ser på emnet "pilgrimsvandring". Læs mere på http://www.societas-birgitta-europa.eu/Welcome

Maribo fik det første danske Birgittakloster i 1416. Så i 2016 har byen Maribo og Maribo Kloster 600 års jubilæum. Det vil blive festligholdt, og SBE vil holde årsmødet i Maribo i anledning af jubilæet fra mandag den 23. maj - torsdag den 26. maj 2016.

Vi har en lokal Birgittaforening, du kan melde dig ind i. Du kan kontakte formanden Birgit Mikkelsen på birgiteem@yahoo.dk

Desuden har Lolland - Falsters Stift et pilgrimshus under opbygning lige ved siden af Maribo Domkirke, den gamle Birgitta klosterkirke. Jeg sidder i PilgrimsHuset Maribos/PilgrimsHuset Birgittas bestyrelse, og du kan se mere på http://www.pilgrimshus.dk/

Ruinerne efter Birgittaklosteret ligger stadig frit fremme og et besøg værd. Inde i den nyrestaurede Maribo Domkirke ligger prinsesse Leonora Christina begravet. Du kan se ned i hendes gravkrypt.